FirmAd

FirmAd er et lille kreativt design firma, der hører hjemme i Herning, men som har kunder i hele landet.
FirmAd leverer kreativ grafik til papir, såsom brochurer, kataloger og annoncer.
Vi leverer stærke web-løsninger der gør dig synlig - også for mobiltelefon-surfere.
Vi tilbyder hjælp til udarbejdelse af en digital strategi for de sociale medier

ROI på sociale medier

0

Det var i Jydekompagniet 3, at Jacob Haugaard fik sagt de bevingede ord “Det koster penge at tjene penge”. Og lige så fjollet som filmen var, lige så rigtigt står udsagnet tilbage.
At Finn senere fandt ud af, at det også koster mange penge blot at overlade formuen til andres forvalterskab – ja se det er en helt anden historie.
For en del år siden, mødte man ofte den optimistiske tro, at hvis et firma blot fik sig en hjemmeside, så kom kunderne væltende ind af sig selv. Men alle fandt ud af, at sådan hang verden ikke sammen. Alligevel kan man møde noget af det samme i dag. Nu handler det blot om de sociale medier.

‘Vi skal bare være med på Facebook’.

Men lad mig forsigtigt prikke til ballonen. Der er himmelvid forskel på at sidde og hygge sig med Facebook foran fjerneren, og så at skabe omsætning gennem de sociale medier.
Det man skal kigge på er ROI – Return of investment – eller på jysk ‘Ka’ed sware sæ’.

Hvad der skal til, for at en virksomheds markedsføring på de sociale medier bliver en succes, afhænger af rigtigt mange faktorer. Men der er een ting der er helt sikker. Uden et budget og en dedikeret person vil det være skønne spildte kræfter.

Budget
Der skal sættes penge af til de indledende undersøgelser. Det skal identificeres hvor målgruppen befinder sig, og hvordan man når dem. Der skal lægges en digital strategi.
Derefter skal der være et budget, som tillader at der bruges x antal timer hver uge på projektet. Målrettede og effektive timer.

Person
Med ‘En dedikeret person’ tænker jeg ikke en person der beskæftiger sig med området på fuld tid, men snarere en person der har det under huden. En person som brænder for og  tilegner sig viden, og som skaber indhold i overensstemmelse med den valgte strategi.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Comment