FirmAd

FirmAd er et lille kreativt design firma, der hører hjemme i Herning, men som har kunder i hele landet.
FirmAd leverer kreativ grafik til papir, såsom brochurer, kataloger og annoncer.
Vi leverer stærke web-løsninger der gør dig synlig - også for mobiltelefon-surfere.
Vi tilbyder hjælp til udarbejdelse af en digital strategi for de sociale medier

Når teknologi er langt ude

0

Hvad vil du helst have med på en øde ø?
Det ser ud som om den virkelige verden af ‘øde øer’ giver et overraskende svar.

For øjeblikket ser jeg en serie om vildmarksliv på DR2. Serien hedder: ‘Når vildmarken kalder.’
Indtil nu har vi besøgt en eneboer på en australsk ø, en familie i en øde new zealandsk skov og en familie langt ude i Alaskas ødemark. Fælles for alle er ønsket om et anderledes og mere simpelt liv. Et bevidst farvel til civilisationen, ligusterhækken og terminen. På hver deres måde lever de af naturen omkring dem. De fisker, dyrker grøntsager, samler bær osv. Eneboeren på den australske ø bryggede endda sin egen øl.

En anden og måske mere bemærkelsesværdig ting de havde tilfælles var solcelle-drevet internet.
Det var lidt som at se en veganer spise rødt kød.
Men det er nok fordi jeg sidder i sofaen i mit fine hus og forestiller mig hvordan de som idealister lever. Indtil videre viser de sig at være rimeligt pragmatiske trods deres radikale valg.

Fra sommeren 2007 og et år frem, boede jeg med min familie i Zambia. Der var sandt for dyden mange ting der ikke fungerede. Strømmen kom og gik. Vandet skulle både koges og gennem keramisk filter for at kunne drikkes. Vandforsyningen var ustabil.
Men så snart jeg koblede min Sony 810 mobiltelefon på min laptop via USB – så var jeg på internettet.
Og det var faktisk på den måde jeg første gang stødte på Facebook, og fik oprettet min profil. På et batteridrevet internet i Zambia!

Jeg kender flere der ‘bryster’ sig af ikke at være online. Jeg har på fornemmelsen at de føler sig som frontlinie-soldater i en kamp for det rigtige liv. Lidt som camping-turisten kan føle sig som en ægte pioner, når han kører på bugtede bjergveje i Italien.

Derfor har det været lidt sjovt at se, hvordan de folk, der må betragtes som ægte pionerer,  vælger at være online. Det har sat mange tanker i gang.

africa

Herover ses en infografik om internettet og mobilnettets udbredelse i Afrika. Igen kan det måske udfordre vores billede af hvordan verden hænger sammen. Vidste du f.eks. at 90% af Afrikas befolkning har mobildækning?

Kilde: http://signaldigital.dk/2014/03/11/brief-infographic-internet-in-africa/

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Pin on PinterestEmail this to someone

Leave a Comment